Kender du dine skyggesider?

Noget af det der har gjort den allerstørste forskel i mit liv, er indsigten i den teori jeg kalder spejlteorien.
Og den kan også gøre en forskel for dig, der gerne vil have mere ro i dine relationer, og for dig som gerne vil rydde op i dit indre.
Hvad enten du brokker dig, skyder med skyld, bliver irriteret, skammer andre ud, når du dømmer, dulmer, støjer og laver larm.
Ovenstående er mere eller mindre alle udtryk for at du har fastlåste følelser i dig. Det er projektioner som alle henviser til at der er noget i dig der er fastlåst. Projektioner handler om dig.
Så i første omgang – prøv at lægge mærke til hvor meget du gør det. Hvor gør du det, i hvilke situationer og i mod hvem. Og find så ud af hvilket spejl du skal sætte ned foran dig selv.
Det handler ikke om at de fingre du peger ud mod omverdenen skal pege imod dig selv. Det handler om at når du fx dømmer noget i et andet menneske, så er der noget i dig selv som du også fordømmer. Noget du ikke rummer eller vil acceptere. Og du glemmer at du okay – med alt hvad du indeholder.
Så, når du bruger projektionerne, handler det om at vende opmærksomheden indad.
Se på hvad det handler om i dig.
Øv dig i at være med hele dig.
Med accept og kærlighed.
På den måde løsnes dine skyggesider.
Lidt efter lidt.
Rigtig god fornøjelse <3