Kan du mærke det? At efteråret kommer snigende? Det bliver mørkere og koldere om morgenen, bladende danser ned fra træerne, fuglene begynder at samles i flokke, og dagene er allerede kortere.

Hvis du er een af de mennesker som rammes af Efterårs- og vintertristhed, så læs med her, hvor jeg giver mine bud på, hvordan du kommer bedst igennem den mørke tid.

1. Gå udenfor.

Tag godt med tøj på, så du er godt rustet til det våde og kolde vejr, og gå en tur, cykel en tur eller andet. Det giver fornyet energi og lykkehormonerne vil danse i dig.

2. Spis nærende mad

Det er vigtigt at spise nærende mad, så du giver din krop de bedste betingelser for at holde energien oppe.

3. Sov godt…

Sørg for at få sovet nok. Det er så utrolig vigtigt, for at få overskud og energi. Og når du har overskud og energi, så får du adgang til ressourcetanker, og kan bedre flytte dig fra det der dræner.

4. Accept, accept, accept.

Du kan ikke lave om på årstiden, og det hele bliver lidt nemmere af at acceptere at det er sådan det er. Du får det ikke værre af at acceptere tingenes tilstand, men du kan sige til dig selv; “ok, det er sådan det er, hvad har jeg egentlig brug for lige nu”?

5. Selvomsorg

I forlængelse af punkt 4, så kan det gøre en stor forskel for mig at give mig selv det jeg har brug for. Gøre det lidt ekstra hyggeligt, lave de gode gryderetter jeg elsker, tage et tæppe i sofaen, pleje mig selv, læse en god bog, ring til en veninde, grin… Vær din egen bedste ven – Lav en liste og ting du elsker, det der nærer og gør dig glad, og hiv den så frem når du har brug for det.

6. Gå på opdagelse i dig

Anerkend dine følelser. Prøv at være nysgerrig på, hvorfor du har det som du har det. Og prøv at skrive ned hvad der skal til for at ændre det. Hvad er dine forhindringer.
Det er ikke sikkert det hele løser sig med det samme, men første skridt er altid bevidsthed.

 

Jeg håber du får et varmt og selvkærligt efterår. 

Til dig der har lyst, så er der ny dato for forårets getaway – Der er kun 6 pladser, så hvis du vi vil nuppe din plads og give dig selv en selvkærlig gave, så tilmeld dig allerede nu.

De første 2 pladser er allerede taget. Se mere på hjemmesiden www.conniolesen.dk/getaway-i-skoven/

Altid fra hjertet
Conni <3